Hvem vi er

Den spændende badesæson

Den spændende og sjove sæson for vinterbaderne i Nødebo Vikingerne begynder hvert år den 1. september og slutter den 30. april. Vi hører til ved bredden af Esrum Sø, i landsbyen Nødebo udenfor Hillerød. Sammen med Hillerød Sejlklub, Kajakklubben Esrum Sø og Nødebo Stavgængerforening råder vi over et dejligt klubhus med gode badefaciliteter, sauna, toiletter, et stort klublokale og et køkken.


Vi vinterbadere håber selvfølgelig, at hver vinter er kold med masser af frost og is på Esrum Sø, så økse, hakke og havegreb kan komme i sving og skaffe adgang til det kolde element.


”Nødebo Vikingerne” blev stiftet den 14. oktober 2010, og vores formål er at varetage og fremme interessen for vinterbadning i Esrum Sø under hyggelige sociale rammer.


Foreningen har til huse ved søen i Hillerød Kommunes ejendom på Krostien 11, Nødebo, 3480 Fredensborg.


Igennem vinterbadersæsonen foregår der et væld af aktiviteter, der er med til at styrke det helt unikke fællesskab, der er mellem Nødebos vinterbadere. Her er nogle af vores aktiviteter:


Første lørdag i måneden (september til april) er der brunch, som indtages i klubhuset efter badningen. Denne brunch - eller "kaffekrumme", som vi er kommet til at kalde det - er et sammenskudsgilde, hvor vi hjælpes ad og bidrager med mad hver især.


Saunagus

Sauna-gus er at opleve duften af lækre æteriske olier samtidigt med saunaens beroligende varme. Vi holder saunagus-arrangementer jævnligt, hvor foreningens uddannede gus-mestre kyndigt fører os ind i disse sanselige oplevelser. Følg med i kalenderen på vores Holdsport-platform og på Facebook.


Jul og nytår fejres med champagne på søbredden, hvor alle er iført hatte og håndklæder. Det kan være ganske spektakulært!


Pinsedyp foretager vi også, selvom det er udenfor vores sæson. Kl. ca. 04.30 pinsemorgen står vi i vandet, nyder solopgangen og et lille glas.


Vinterbaderfestival i Skagen hvert år i januar måned er et af sæsonens højdepunkter, hvor flere Nødebo Vikinger gerne deltager.


I internationalt farvand Ud over de hjemlige vinterbadersysler har Vikingerne tradition for at tage på tur. Turene går fx til Bernau lige udenfor Berlin.


Vi holder til her

Foreningen har til huse ved Esrum Sø i Hillerød Kommunes ejendom på Krostien 11, Nødebo, 3480 Fredensborg.

Bestyrelsen 2023-2024

Forperson Jesper og kasserer Ib


Bestyrelsen

Nødebo Vikingernes bestyrelse, nov. 2023 - okt. 2024

StillingNavnAdresseTlf.Email
ForpersonJesper VilanderKirstinehøj 19
Nødebo
2445 8541jespervilander @ gmail.com
KassererIb Jarle ChristensenRytterstien 8
Hillerød
2966 1127ib.jarle @ mail.tele.dk
Best. medlemHelle BarkerBaunevænget 8
Nødebo
5091 1439helle.barker 


@ gmail.com
SuppleantLars BoldreelPostmosen 156
Hillerød
4825 3319lars.boldreel @ webspeed.dk


Bemærk at vi har sat et mellemrum før og efter “@” i email-adresserne for at skjule dem for spam-maskiner. Du skal selv fjerne mellemrummene, hvis du kopierer email-adresserne.